onsdag den 12. januar 2011

Kaffelavement

"Mmm, hvor her dufter af kaffe!" udbrød manden da han kom hjem."Men jeg troede ikke du drak det mere?"
Stor var hans overraskelse da jeg fortalte at den velduftnde kaffe ikke var til at drikke, men til et lavement
Og så kom grinet. Først lidt fnisen der efterhånden blev til en skraldende latter. "Du er altså tosset! Er det ok at jeg tager mig en kop i "den gale ende"?" grinede han.
Jeg kunne godt høre det lød lidt tosset, men efter et par uger i synd hvor jeg dagligt havde drukket flere kopper kaffe (selvom jeg egentlig havde droppet kaffen for flere år siden) var det nu tid til en renselse. Og i følge flere artikler jeg fandt om kaffelavementer er der ingen grænser for hvor sundt og rensende et kaffelavement er!
Se blandet andet her: http://www.coaching-online.dk/c-o/2009/10/kaffe-lavement/
Jeg udførte mit lavement efter foreskrifterne: kog økologisk kaffe et kvarter, si det og køl ned. Jeg blandende 1/2 liter kaffe med 1/2 liter kamillete da jeg er ret følsom overfor koffein.
Blandingen hældte jeg i min lavementpose, lagde mig på venstre side på badeværelsegulvet og fik det hældt ind i måsen. Egentlig skal man holde det inde i et kvarter, men det kunne jeg ikke, så efter 5 minutter måtte jeg op på toilettet.
Bagefter følte jeg mig frisk og kvikket op! Koffeinen optages i de små kapilærer i endetarmen, men kaffen ryger jo ud igen efter max et kvarter, så det belaster ikke kroppen og nervesystemet som hvis du drikker det.
Det vi spiser og drikker er mellem 12 og 24 timer om at komme ud igen (med mindre vi har træg fordøjelse, så kan det sagtens opholde sig meget længere
i kroppen!). Når vi drikker kaffe, skal leveren nedbryde alle giftstofferne bl.a. koffein og de tjærestoffer der fremkommer når kaffen ristes. Samtidig hæmmer kaffen (når den drikkes) galdestrømmen, og forringer dermed hele fordøjelsen.
Kommer den ind ad "bagvejen" derimod, fremmer den galdestrømmen og peristaltikken, så fordøjelsen forbedres.
Det kan anbefales at prøve hvis du har træg
mave, føler dig oppustet, har smerter eller bare er nysgerrig.
Selve tarmskylningsapparatet kan købes i helsekostbutikker til ca 130 kr og kan bruges igen og igen.
God for-nøjelse og -døjelse! :-)