Jeg lavede for sjov en test på Iform.dk og testede om jeg mon spiser sundt. Resultatet blev at jeg spiser "nogenlunde sundt", hvilket i mine øjne er en kraftig underdrivelse! Resultatet blev kun "nogenlunde" fordi jeg svarede at jeg spise MERE fedt end gennemsnittet og ikke MINDRE.
I kan prøve den lidt tåbelige test her:
http://iform.dk/test-hvor-sundt-du-spiser
Min kost består pt. at grød med sunde bær, sunde olier, knuste hørfrø, grønne smoothies der vil tage livet af de fleste blot med deres farve og konsistens (pga. alle de knuste hørfrø, de slimer det hele lidt til :-), grønsager, spirer, hjemmebagt rugbrød med smør, avocado, oliven, nødder, frø, kerner, olivenolie, kokosolie, hørfrøolie, fisk, kylling osv osv...
I mine øjne en temmelig sund, men også fedtrig kost. Men med det gode fedt vel at mærke. Ingen arachidonsyre eller transfedt.
I Ingeniøren beskrives Harvard-professor Walter Willets forelæsning i København om fedt. Han skriver kort sagt at smør og piskefløde ikke er farligt, læs selv:
http://ing.dk/artikel/109225-verdens-foerende-ernaeringsforsker-ingen-risiko-ved-smoer-og-piskefloede
Mit budskab er: spis MASSER af det gode fedt fra planter, nødder, kerner, fisk, kokos, oliven, avocado (og smør hvis du tåler mælkeprodukter) og hold dig lang fra sukker og alt andet stivelse. Så har du opskriften på et liv med langt mindre risiko for type 2 diabetes, insulinresistens, hjerte-/karsygdomme og andre livsstilssygdomme...
Godnat herfra

